tirsdag den 3. december 2013

Test af Knorr

Jeg har gennem de sidste 2-3 uger testet Knorr bouillon, når jeg har lavet mad. Jeg må sige at jeg er positivt overrasket. 
De er virkelig velsmagende. Har prøvet både okse og grøntsags. 
Jeg har altid bare købt bouillon fra de billige mærker, da jeg ikke troede der var en smagsforskel, men det er der i høj grad. 
Jeg har anvendt bouillonen på måder, jeg aldrig har prøvet før. Bla. Til marinade jeg har brugt til kylling, har også brugt det i kogevandet til pasta. Det giver en rigtig god smag. 
Jeg har lavet grøntsagsuppe, kartoffel-porresuppe, karry/thai suppe, kødsauce osv. 
#knorrbuzz#bouillon#hvaderpåmenuen

søndag den 1. december 2013

Så blev det 1.December


I år er der flyttet en drillenisse ind i vores hjem. Han har sat sin egen dør op. Nissen hedder Ludvig og er 323 år gammel. 
Han har i løbet af natten pyntet op til jul i vores lille hjem. 
Divaen var noget begejstret da hun stod op i morges. Ih... Hvor jeg glæder mig til at drive gæk her i huset i løbet af den næste måneds tid. 

tirsdag den 19. november 2013

Running sushi


I lørdags var jeg på date med manden - det var lettere tiltrængt. Divaen var på en overnatning hos bedstemor og bedstefar, så vi så vores snit til at få Den Lille passet i et par timer hos farmor og farfar. 
Vi valgte at tage på en ny running sushi, der er åbnet i august. 
Det var virkelig lækkert, er ikke sidste gang vi gør det. 

lørdag den 16. november 2013

Knorr

Jubii... Jeg er så heldig, at jeg skal teste Knorrs bouillonterninger både okse og grøntsags, sammen med familie og venner - for jeg er nemlig ambassadør for Buzzador,  
Jeg glæder mig til at anvende dem på helt andre måde, end jeg er vant til - de foreslår man b.la. kan anvende det når man koger pasta istedet for at bruge salt.

Jeg har efterhånden været med til at teste mange produkter bla. Vanish, Ritter sport, Airwick, Tampax.

Kunne du tænke dig at være Ambassadør for Buzzador, kan du skrive din email i en kommentar. Det er ganske gratis, det kræver bare du vil bruge lidt tid på at indsende rapporter om produktet.

#knorrbuzz#bouillion#hvaderpåmenuen

torsdag den 14. november 2013

Hvis bare jeg havde penge nok.

Nu hvor december nærmer sig, må man gerne tænke på julepynt ikk?
Jeg drømmer om disse fede ting fra Ferm  living. Jeg er ikke så meget til julepynt og slet ikke den røde af slagsen, men det her er virkelig fint.
I år er manden heldigvis nedstemt, for hvis man spørg Divaen om hvilke farver julekuglerne skal være, siger hun Lilla eller Russerrød (lyserød)
Juletræs-tæppet  er bare så fint, lige min smag.
Vi skal ikke holde jul hjemme i år, så forestiller mig vi  skal have et lille juletræ - En trådkurv som erstatning for juletræsfoden kunne være fint -  så kunne jeg jo bruge det som sofabord efterfølgende, det er nemlig så smart at man kan købe en plade og ligge over.
Pakkekalenderen er bare så lækker og er næsten et must, men gerne 2 af slagsen :-)






onsdag den 13. november 2013

Barnedåben

I søndags holdt vi som sagt dåb for Den Lille. Det var en rigtig skøn dag - ligesom vi havde ønsket den.
Den Lille blev døbt i Bjolderup kirke og efterfølgende fik vi lidt lækkert mad i et lejet lokale - maden havde vi bestilt udefra.
Kjolen Den Lille blev døbt i, er en Amanda og Ellas farmor har lavet, hun har brugt noget fra en dug, som hendes mor har lavet, da hun levede - så den har ret stor betydning for os. Bånd og tyl, blev denne gang skiftet ud med bordeaux.

Pynten var ret simpel og tildels købt - lidt kreativt kom der dog med indover, men ikke noget, der ikke er set før.
Det var helt overvældeene med alle de gaver hun fik - Divaen fik også til-lokket sig lidt gaver. Det bedste af det hele var, at der slet ikke var noget der skulle byttes.








mandag den 11. november 2013

Dåbskagen

Vi har holdt dåb for Den Lille i går, hun har fået det flottest navn, hvis jeg selv skal sige det. Hun hedder nu Ella Victoria Olesen.
Hun klarede det bare så flot både i kirken, men også til festen. - lidt en modsætning til Divaen, der stort set skreg hele gudstjenesten væk.
Jeg havde bestilt den flottest kage  Her, hun var super sød og god til at komme med forslag.
Kagen smagte himmelsk ikke for sød, men dejlig frisk, det er ihvertfald ikke sidste gang jeg bestiller hos hende.- På toppen af kagen har hun lavet Ellas nussebamse.





tirsdag den 5. november 2013

Yndlings boller i karry


Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg laver en udførlig madplan for en uge af gangen, denne uge har jeg taget udgangspunkt i Go´ appetit fra TV2, som bliver sendt hver aften kl: 17:20 - genialt koncept med forholdsvis sunde opskrifter, der skulle kunne laves på 25 min. man kan finde op skrifterne på deres hjemmeside. I dag har den stået på boller i karry - rent faktisk en sundere udgave end de fleste laver. Jeg har dog ikke fulgt opskriften til punkt og prikke, jeg har skiftet boghvede ud med blomkåls-ris. Det må siges at være en succes, MUMS......I skal heller ikke snydes for mit paleobrød,som jeg bagte igår.Jeg vil lidt bruge det som et sundere alternativ til snack. Det smager faktisk overraskende godt - bestemt ikke sidste gang jeg bager det.

Ella blev navngivet i sidste uge - det var vist også på tide, der kom styr på det inden dåben på søndag.
Hun har idag modtaget sit allerførste brev.








mandag den 4. november 2013

Forberedelser til dåben

Der forberedes i stor stil til på søndag, for den Lille skal nemlig døbes
 Havde næsten glemt hvor meget der skal købes ind, laves og klargøres :-) Heldigvis har vi jo prøvet før, så det er ikke helt nyt for os. Jeg kan rigtig godt li at gå og nusse lidt om det, der skal gerne være en rød tråd, fra start til slut, men er altså ikke altid helt nemt, når tingene ikke helt er, som man gerne ville have de skulle være.
Heldigvis har manden blandet sig næsten udenom - så jeg har kunnet få det som jeg ønsker.
Indbydelserne er lavet på optimalprint.dk, jeg har valgt at skrive ønske-listen i hånden, så jeg har kunne ændre lidt i den, alt efter, hvem der skulle modtage den. Håber ikke der kommer alt for mange af den samme gave, men det kan måske ikke helt undgås.

Jeg er ikke så meget til det typiske barnedåbs pynt som er lavet på forhånd, så derfor har jeg været igang med at være lidt kreativ - dog var jeg lige ved at give op, da limen var besværlig - men min søster kom mig heldigvis til undsætning :-)

Der vil komme mange flere billeder efter festen, da jeg ikke vil afslører for meget inden festen.









mandag den 28. oktober 2013

bObles

Da Divaen blev døbt for 2,5 år siden fik hun nogle bobles i dåbsgave, der er blevet leget utrolig meget med dem, hun bruger dem stort set hver dag til mange forskellige ting.
Derfor har vi også valgt, at den Lille Ønsker sig sådan nogle til dåben her d. 10/11-2013.
D sidste par år, har Bobles gennemgået en kæmpe udviklingen, der er kommet rigtig mange nye modeller ( jeg kan slet ikke følge med)
Den nyeste i deres serie er Hvalrossen. hvilket barn ville ikke blive glad for denne?


.
 Her er hvad Bobles skriver om deres nyeste påfund:
Tag en glidetur ned af bObles nyeste tumledyr, Hvalros!
Fra uge 46 kan du købe bObles nyeste tumledyr Hvalros i forretninger rundt i landet og på deres webshop for 1099,-.
    
bObles Hvalros er sjov og motorisk udfordrende at kravle, klatre, ligge og glide på. Hvalrossen har en skrå, glat flade, som er skøn at rutsje på med fuld fart. Barnet kan også gå op ad den tilhørende trappe, eller tage udfordringen og bestige den glatte Hvalros ved at kravle op af den skrå flade.  

Den sjove Hvalros kommer i bObles velkendte sortimentfarver; blå, lilla, jade og rosa. bObles Hvalros måler H34 x L72 x B24. 

Hvalrossen er, ligesom bObles’ andre tumlemøbler udført i kraftigt EVA-skum uden farlige ftalater. Den skridsikre overflade er blød, let at rengøre og sætter ikke mærker i gulvet. bObles tumlemøbler er testet til børn.

søndag den 27. oktober 2013

Jeg har shoppet!!!

Jeg har shoppet!!! Ganske enkelt fordi jeg blev fristet - og lidt fordi Divaen mangler tøj til efterårsgarderoben.
Det sidste halve årstid er jeg blevet ret vild med børnetøjsmærkerne Name it og Zarakids. De laver nogle super fede designs, i gode kvaliteter til rimelige penge.

En halvtimes online shopping her: http://nameit.dk/ og en masse penge fattigere - ej må indrømme, det var fornuftige priser.
Der blev shoppet  både til Divaen, men også lidt til den Lille.


De to øverste billeder er lidt guf til den Lille, hun skal jo ikke kun arve alt  Divaens aflagte :-)





onsdag den 23. oktober 2013

10 år!




Hold nu op!! I dag er det 10 år siden manden og jeg blev kærester. Tiden flyver jo bare afsted. Vi plejer somsådan ikke at gøre noget specielt ud af årsdage, det har vi  heller ikke  rigtig gjort i dag.

Dagen har været rigtig hektisk, manden har haft fri i dag, men måske et ligelovligt stramt program. Jeg startede ud med et frisørbesøg kl 8:00 i morges, derefter skulle vores "lille" Gizmo til dyrelæge, for 14 dages tid siden fik han nemlig et sår i øjet - det skulle der tjekkes op på, derudover har han fået en eller anden form for allergi vi også skal have styr på. Så det blev en ret dyr omgang.
Efter dyrelæge besøget var det min tur, jeg skulle til tandlægen i Sønderborg og have lavet et hul :-( øv, hvor jeg hader de der tandlægebesøg, men man kan jo desværre ikke komme uden om.

Efter et veloverstået besøg hos tandlægen tog vi en shoppingtur i det nye center Borgen, jeg fandt et rigtig fint outfit fra Selected til på lørdag, hvor min gode veninde skal giftes <3 (billederne af outfittet, får i en anden dag)

Vil da også lige vise en super fed gave, jeg har fået af manden i dag. Han har helt selv fundet gaven og valgt farver. Den siddet lige i øjet - passer perfekt i farverne til det billede vi har i stuen. 
Behøver jeg sige jeg føler mig godt forkælet :-)

Serien er fra HAY og hedder kaleido, de kan købes  i alverdens farver og størrelser med priser fra 79 kr.  


Denne fede blazer fik jeg shoppet til outfittet på lørdag, kjolen og halskæden, må i have tilgode til en anden god gang :-) 




Strikken var jeg så heldig, at manden havde med hjem til mig, for 14 dages tid siden.