torsdag den 25. juni 2015

Bamsepizza og gæsteblogger

ih altså, jeg er bare så håbløs bagud med alt det jeg gerne vil skrive om her på bloggen, men håber altså at det bliver bedre fra nu af:-)

Jeg er så heldig at jeg engang imellem får lov til at gæsteblogge hos babytoys.dk blog.
Her kan du læse mit første indlæg: Babytoys.dk



I løbet af sommeren vil der komme lidt flere indlæg fra mig, på deres blog, jeg skal nok henvise.
Men følg gerne med derinde, der er mange spændende emner og en masse inspiration til leg.

onsdag den 24. juni 2015

En lille ny

Jeg vil gerne starte med at beklage at her har været meget stille på bloggen det sidste stykje tid, men det er der altså en ganske særlig grund til!
Jeg har nemlig haft det dårligt de sidste 3 måneders tid, altså sådan rigtig dårligt, med hovedet nede i toilettet det meste af tiden, svimmel og ekstrem træt. 
Divaen og den Lille skal nemlig begge være storesøstre til December. Det bliver så spændende at skulle være MOR til 3, men samtidig også lidt skræmmende (bare rolig, det var altså planlagt) men det der med at skulle være MOR til 3, som skal have opfyldt deres behov på én og samme tid. KÆRLIGHED er der nemlig masser at give af :-) 

Tegningen har Divaen faktisk lavet, inden hun fik noget at vide om jeg har en baby i maven. Det er mig hun har tegnet. 

Har i et bud på, om det er en dreng eller pige? 

onsdag den 10. juni 2015

Sommersalat

Noget af det bedste ved sommeren er alle de lækre salater, som kan varieres til det uendelig. Jeg er desværre rigtig god til at tage den nemme løsning, grønsalat med det der nu lige gemmer sig i køleskabet. 
Men en af mine nye yndlings salater er, en lækker cremet Spidskålssalat, så tænker jeg lige vil dele en opskrift med jer. Simpel og lækker. 

Spidskålssalat

Spidskål
Ananas
Honning
Persille
Dijon sennep
Creme fraiche
Salt & peber



Snit Spidskålen fint (jeg bruger et helt kål, så er der lidt til dagen efter)

Skær ananas i mundrette stykker, hvis du bruger dem fra dåse, så gem lidt saft du kan hælde i dressingen. 
Hak persille og bland det i sammen med Spidskålen. 

Brug 2 dl. Creme fraiche og bland ca. 1 tsk. Dijon sennep i, samt en lille skat honning, smag til med salat og peber. Hæld dressingen over Spidskålen og vend rundt.

 


Velbekomme! 

søndag den 7. juni 2015

Kør-selv-ferie

Som tidligere skrevet, skal vi snart ud på en længere køretur, som tager 5-6 timer. 
Det har vi aldrig prøvet før. 
Begge piger har tendens til at blive køresyge, hvilket jeg også selv har, så kryds lige fingre for det går godt. Jeg har sørget for køresyge medicin. 

Men hvad er egenligt godt at have med på sådan en tur? 

Jeg tænker selv på følgende:

Snacks og vand i drikkedunk
Brød
Bærbar dvd og Disney film
Tablets, så der kan spilles lidt
Små bøger
Malerbøger + farvekridt
Skiftetøj



Men er der andet, som er rigtig vigtigt at have med? 

onsdag den 3. juni 2015

Sommerferie!

I år har vi valgt ikke at tage sydpå (charterferie) vi var afsted sidste år på Den Lilles 1 års fødselsdag. Det var en hyggelig tur, men også sådan lidt hårdt. Det var ihvertfald ikke det samme som inden man fik børn :-) vi skulle først køre 3 timer i bil, så vente i lufthavnen, flyve 1-2 timer og dereftef en bustur på et par timer. Det var en ret lang tur og ingen af os fik slappet sådan rigtig af. Vi havde stadig en rigtig skøn og dejlig ferie, med masser af kvalitetstid, men i år har vi valgt en anden form for ferie.




Divaen har i rigtig lang tid snakket om hun ufatteligt gerne vil til Lalandia og jo.... Jeg kan da godt forstå hende. De reklamer der pt. er på TV2, henvender sig i børnehøjde og det ser jo utrolig spændende ud. Men priserne er altså også ret høje og jeg tror kun vi ville kunne få et par dage til at gå der.
Men så var det vi fik anbefalet at tage til Tyskland, nede ved den Hollandske grænse ligger der et rigtig stort ferieland hvor man kan leje en hytte. Vi har booket en hytte fra mandag-fredag og det koster ca. 350 Euro.
Pigerne glæder sig rigtig meget, da der er et hav af legepladser, badeland både inde og ude. Ponyridning, bowling, skøjtebane, en sø som er blevet lavet til et strandområde samt mange andre ting. Jeg skriver mere om det, når vi kommer hjem derfra om et par uger.
Så i år, bliver der ikke så meget sol og sommer, men tilgengæld masser af kvalitetstid med min mand og vores 2 piger.

mandag den 1. juni 2015

Livretter

Når det skal gå rigtig hurtigt herhjemme, bliver det ofte til spaghettig og kødsauce. 
Det er så dejlig nemt og så får jeg samtidig ryddet ud i grøntsagsskuffen. Herhjemne behøver jeg dog ikke at gemme/skjule grøntsager i maden, mine børn spiser dem heldigvis gladeligt. 
Men grøntsager i kødsaucen giver en fantastisk smag og kan smage meget forskelligt hver gang. Ekstra plus er, at der ofte er kødsauce tilovers som dagen efter kan bruges til fyld på en pizza eller lasagne.  



Vi har været så heldige at modtage en lækker kasse med forskellige varianter af pasta og tomatsauce fra barilla. 
Jeg er positivt overrasket, både de forskellige pastaer og den lækre tomatsauce har en fantastisk smag!



Hvad spiser i andre, når det skal være ekstra nemt? 

#barilla #barillapasta #sponsoreret