Vi har det godt!

Tiden flyver afsted og nu er lillebror blevet 7 uger gammel...what...allerede? (Jeg skylder jer stadig 2. Del af min fødselsberetning, den kommer snart, det lover jeg jer) 

Det er slet ikke til at forstå, men samtidig føles det bare som om han har været her hele tiden, det føles så rigtig og så perfekt. 

De stolte storesøstre har taget virkelig godt imod ham, men på hver sin måde.

Divaen vil kysse og kramme ham hele tiden, hvis hun fik lov, og elsker at vise ham frem i børnehaven, gerne mange gange i løbet af de 5-10 minutter det tager at aflevere/hente hende. 

Hun elsker at holde ham, snakke med ham og holde om ham. Det har faktisk været så slemt, at vi har været nødt til at sige nej et par gange, da det blev lidt for meget for lillebror Aske. 

Jeg er sikker på, at Divaen bliver en meget sød og kærlig mor, når den tid engang kommer om 25-30 år;-)

Den Lille har også taget det at blive storesøster meget pænt, men på en hel anden måde end med Divaen, hun løber hen og giver ham et kys eller kram engang imellem og så er alt ellers som det plejer at være. Der har ikke været den store reaktion på det. 

Men dermed ikke sagt at alt er let og som det plejer at være, for det er det bestemt ikke. Den Lille sover nemlig ikke rigtig til middag længere, det er længe siden vi skippede middagsluren herhjemme, men hos dagplejemoren har hun haft brug for en lur, men nu er det vist ved at være slut. 

Så når hun kommer hjem fra dagpleje, mærker jeg for alvor at den lille Dame er træt og er i selvstændighedsfasen, den havde jeg ellers lykkelig glemt:-)