onsdag den 10. december 2014

Juleshopping

Ih... Vi har bare haft den hyggeligste dag. 
Manden har haft en fridag og vi blev enige om at det skulle Divaen også have. 
Jeg syntes det er vigtigt at pigerne også får lov til at opleve noget hver for sig, sammen med deres forældre. Derfor har "den lille" været i dagpleje i dag, hvilket hun nok også finder mere spændende end en shoppingtur. 
Vi manglede lige at købe de sidste julegaver, så dem fik vi købt i dag. 
Er sååå spændt på at se om Divaen kan holde mund overfor hendes far, for vi købte nemlig hans julegave i dag, da han lige var ude med noget i bilen. 
Vi shoppede lidt, Divaen så dukketeater, vi var en tur på Jensens Bøfhus og sluttede af med en Frozenyoghurt, som skulle prøves for første gange. 




 
Imens Divaen og hendes far skulle købe julegave og fødselsdagsgave til mig, smuttede jeg en tur i Bilka for at handle ind til aftensmad. 
Jeg elsker simpelhen når de sætter ting ned til næsten ingen penge. 

Disse til 5 kr. Pr. Styk. 

Disse til 2 kr. For et sæt 


I H&M fandt jeg lidt smykker, jeg ved godt det ikke er noget praglende, men mangler altid lidt armbånd og halskæder og ellers er jeg ret sikker på at Divaen vil bruge dem med glæde. 

Vi har lige sluttet af med at spise lidt lækkert til aftensmad, blåmuslinger med pasta, brød med humus og pesto og en lækker brocolisalat 



Nå jo, så faldt jeg også lige over denne fine Hulk dragt i H&M sat ned til 50 kr. Den ville Divaen gerne have med hjem. 
Om ikke andet, har hun da en dragt hendes kæreste kan låne, når han er herfor at lege. 


fredag den 5. december 2014

Deleværelse til piger

Herhjemme bor vi i et 2 etagers hus, som er bestående af stueplan og en kælder. Stueplan er der hvor vi opholder os i dagtimerne.
 Huset er så dumt indrettet at der er 2 værelser i kælderen og et værelse på stueplan, derfor har vi  længe gået og tænkt hvordan vi bedst får det hen med hensyn til værelserne. Jeg må indrømme, at jeg har det allerbedst med at vi alle sover på samme etage. Vi har selv soveværelse i kælderen, så det betyder derfor at vi har valgt at lave soverum/legerum dernede til pigerne også. 
Så har de også et fælles legeværelse ovenpå. 
Nå men værelset i kælderen er et langt smal et, hvor vi før har haft sat en væg op. 
Den er nu blevet brækket ned, lidt af et arbejde, men resultatet er blevet rigtig godt 😉

 
Gulvtæppet kunne heldigvis godt reddes. 
Jeg har for længe siden, på en blog (husker desværre ikke hvor) set en genial seng, bygget på Malm kommoder. 
Simpelhen så godt fundet på og det passer så godt til vores behov. 
Det var en opgave min mand heldigvis godt ville kaste sig ud i. 
Først skulle der bygges et skellet, med luft under lamellerne, så madrasserne kan onde. Madrasserne har vi købt i IKEA, da de har lidt andre mål end de danske og derfor passer perfekt i længden til de 4 kommoder. 

Far og datter hjælper hinanden med at bygge.




Resultatet er bare blevet så godt og bedst af alt er, at Divaen sover i sin seng en hel nat 😄

Derudover har tøserne fået et hjemmebygget skrivebord, de elsker at være kreative. 


Vi har brugt Stuva serien fra IKEA i det ene hjørne, hvor der er plads til bøger og barbiedukker i skufferne. 



Den lille er desværre ikke stor nok til at sove i den hjemmebyggede seng endnu, så derfor står tremmesengen stadig på værelset, bliver godt når den først kan komme ud, så er der nemlig meget mere gulvplads. 

torsdag den 4. december 2014

Glædelig jul, igen!


Uha.... Det sidste år er jo virkelig fløjet afsted, der er sket så meget med udviklingen, både på Divaen men især også hos Den Lille. 
Ja og ger er julen altså så igen, igen, det er slet ikke til at forstå.....

Her i hjemmet bliver der julehygget, men pynten er der ikke så meget af i år. Den Lille, er en værre pilfinger og i år har vi jo også en lille kattekilling, sim meget gerne vil lege med det meste. 
Vi plejer at have juletræ fra starten af december, men det har vi altså ikke i år. Overvejer faktisk at bestille et i plastik, jeg ved man kan få nogle ret flotte nogle. Så slipper jeg også for en hel masse rengøring 😉

Men jo, Nissen er da flyttet ind igen i år, vi har lavet, eller rettere pyntet honningkagehus, Divaen har lavet en flot juledekoration i børnehaven til bedsteforældredag og sidst men, ikke mindst har tøserne fået en bObles julekalender - Jagten på juleglæden.

 




fredag den 7. november 2014

House of kids


Vi har herhjemme fået lov til at teste House of kids's basiskollektion som kan købes lige her: Houseofkids.dk eller jeg burde nok sige, Divaen og den lille har, havde jeg kunne passe det, var jeg helt sikkert hoppet i det :-)
Kvaliteten er virkelig lækker, den består af 95% bomuld og 5% elastan, hvilket jeg ikke før har oplevet i en bodystocking. Men det gør bare, at den sidder helt perfekt og virkelig holder faconen og farven rigtig fint, på trods af at vi altså har vasket det mange gange :-)
Priserne går fra 59,95 kr - 99,95 kr. Basis kollektion består af undertøj, bodystocking, l/æ og k/æ T-shirts, de har endnu ikke leggings, men det håber vi måske kunne komme på et tidspunkt :-)
Det er bestemt ikke sidste gang vi bestiller Basis fra House of kids.  
                  







søndag den 5. oktober 2014

Den skønneste formiddag.


Vi har simpelhen haft en dejlig formiddag.  Pigernes far skulle desværre på arbejde i dag. 
Det kan til tider være lidt svært at finde på underholdning for 2 små størrelser. 
Men vi besluttede os for at samle kastanjer. Divaen ville vise os et sted, hun har nemlig lige været der med børnehaven i onsdags. 
Godt nok tvivlede jeg lidt på hendes stedsans, men hun kunne helt bestemt vise os vejen. Vi skulle bla. Ned ad nogle trapper, hvilket godt kan være lidt af en udfordring med en barnevogn. Vi gik igennem skoven ned ad trapperne og kom til det smukkeste sted, med flotte træer som dannede en hel sti. 
I toppen af træerne sprang der et rigtig flot egern rundt, til glæde for pigerne. 
Derefter kom vi ned til et stadion spækket med kastanjetræer. Divaen kunne slet ikke begrænse sig, så det blev til en kæmpe pose fuld. 
Nu skal vi bare finde ud af hvad de skal bruges til :-) 








søndag den 21. september 2014

Åbent landbrug!

Vi har virkelig haft en herlig dag. 
Vi tog en tur til Røllumgård, som i dag har holdt åbent landbrug sammen med en hel masse andre gårde rundt om i landet.
Pigernes far skulle desværre arbejde, men vi tig afsted sammen med min svoger, svigerinde og nevø.  
Ungerne fik lov at kravle op i en container fyldt med korn, hvor de skulle lede efter slik. 
De har kravlet rundt på en masse halmballer, kørt i traktor, kigget på grøntsager, høns og heste. 
Vi sluttede turen af med en dejlig is :-) 

mandag den 15. september 2014

Hils på vores nye familiemedlem!


Jo jo, vi havde egenligt besluttet os for, at vi ikke skulle have flere husdyr når vores gamle hankat Bowie ikke var hos os længere. 
Vi mistede ham på tragisk vis i sidste mdr. Han løb over en trafikeret vej og blev kørt ned 😢men han var også blevet gammel, halvdøv og halvblind. 
Divaen var heldigvis ikke hjemme da det skete, hun var hos bedstemor og bedstefar. Hun har faktisk slet ikke rigtig spurgt til den og vi har derfor valgt ikke at fortælle hvad der er sket. 

Nå men, jeg har simpelhen manglet lidt liv i huset og fik derfor overtalt manden til en ny kat. 
Katten er simpelhen så dygtig, går i kattebakken og sover om natten. Jeg havde nemlig frygtet at den ville holde os vågen om natten. Men heldigvis. 
Vi har valgt en blanding af en main Coon og alm. Huskat. Den har simpelhen så flotte aftegninger. 
Nå ja, forresten og så er navnet Vega.