torsdag den 15. september 2016

Et af de bedste babykøb, som kan bruges mange år frem!

I dag skal det handle lidt om en ting vi bruger flere gange dagligt herhjemme og faktisk til alle vores 3 børn. Det er et af de allerbedste køb vi har lavet til baby, foruden barnevogn, autostol og babyalarm.

Da Divaen var baby, det er jo efterhånden ved at være i hvert fald 5 år siden, der var vi så heldige at arve en meget gammel sag af en Trip Trap højstol, den har virket upåklageligt, men jeg har bare aldrig været rigtig fan af den.
 Divaen sad fint i den og den blev også brugt en del, men jeg prøvede ihærdigt på at overtale manden til en ny stol, eller at vi da i det mindste kunne lakere den, så den passede bedre ind i vores hjem, men manden var ret standhaftig og mente ikke det var nødvendigt.

Derfor var der mega stor jubel, da jeg for ca 2 år siden var så heldig at vinde en Evomove Nomi højstol i en konkurrence på Facebook, det var nemlig lige præcis den stol jeg havde forelsket mig i.


I starten var jeg nok mest forelsket i designet på Nomi stolen, for man kan nemlig selv være med til at bestemme hvordan den skal se ud, man kan vælge 6 forskellige farver, jeg var så fristet til at vælge den lækre Pale pink, men valget den sikre hvide, som passer til vores spisebordsstole. Selvom stolene er hvide, er de på ingen måder sarte, de er simpelthen så nemme at tørre over med en klud, det er altså et mega plus når det skal gå hurtigt i en hektisk hverdag.


Selve stammen på stolen, som består at træ, kan man få i 4 forskellige sorter, vi har valgt den der hedder white oak, som passer bedst ind hos os.


Jeg modtog stolen en dag, hvor jeg var alene hjemme og jeg kunne ikke vente på at maden kom hjem fra job, derfor jeg gik jeg selv i gang med at samle den og det var overraskende nemt.
Jeg er ikke lige den største haj til hvad der har med værktøj at gøre, men alt hvad der skal bruges finder man under stolen og derfor kan man nemt i fremtiden selv indstille stolen efter hvilken højde barnet har.

Vi blev faktisk så glade for stolen, at vi kort efter købte en til, for det gik jo ikke at vi havde to forskellige højstole til pigerne og det har vi bestemt ikke fortrudt, selv min mand er blevet meget begejstret for dem.


Stolen kan  bruges fra baby er spædbarn og helt op til de bliver teenager, jeg vil særligt fremhæve de 2 små hjul der er bagtil, det betyder nemlig at Aske ikke kan skubbe fra og vælte/tippe stolen, men endnu bedre er det, når barnet bliver lidt større og ikke længere behøver bøjlen, for nu kan Divaen og Den Lille nemlig selv trække sig ind og ud fra bordet uden hjælp fra os voksne.

Man kan efterhånden tilkøbe en hel masse udstyr, vi har faktisk testet deres hynder/puder, som kom frem sidste år, isamarbejde med testfamilien, du kan læse testen lige HER.

Derudover har vi brugt babyindsatsen da Aske var et par uger gammel og frem til ca 6 måneder.



Det seneste vi har købt er trayen, så kan Aske nemlig bare give den gas med at spise selv, uden han fedter og ødelægger vores bord.


Jeg kan på det varmeste anbefale Dig at investerer i en Nomi stol, Divaen er 5,5 år nu og hun har ikke tænkt sig at skifte stolen ud indenfor de næste par år, så det er altså en stol man kan have glæde af i mange år.



Hvis du er blevet nysgerrig eller selv kunne tænke dig at designe en Nomi stol, kan du kigge nærmere på deres hjemmeside lige HER.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

har i brug for at komme i kontakt med mig, kan i altid sende mig e en mail: Divaenogdenlille@gmail.com