fredag den 6. november 2015

Ingefær/citron shot

Jeg har altid været ret vild med citrusfrugter, men her under min graviditet har det måske taget en anelse overhånd. På en dag kan jeg sagtens spise 1/2-1 net clemmentiner og 2 citroner (håber ikke mine tænder tager skade) 
på trods af de store mængde C-vitamin, har jeg allerede været forkølet 2 gang, her i løbet af efteråret.

For et par uger siden stødte jeg på en opskrift på Facebook, som skulle kunne gøre rigtig meget godt for kroppen og helbredet. 
Heraf kan jeg bla. Nævne: styrker helbredet, god mod kvalme, slankende og giver mere energi, samt meget andet. 

Da jeg har lavt stoftskifte, føler jeg ikke altid min krop er tip top, jeg er ofte træt og har ondt i mine led, derfor vil jeg nu prøve med denne opskrift, så jeg (måske) kan booste mit immunforsvar, tænker det ihvertfald ikke skader. 
Jeg drikker et shot, både morgen og aften, har også fået lokket min mand med på ideen og det smager faktisk overraskende godt. 


4 økologiske citroner
En stor klump ingefær
1,5 liter vand
En god slat honning

Skræl ingefær og kom det i gryden med vand, lad det småkoge i 20 minutter. 


Pres saften fra citronerne i en skål og opløs honningen deri. 


Når vandet med ingefær er kølet af (vigtigt det er afkølet) hældes det sammen med citron/honning. 

Lad det stå og trække 24 timer i køleskabet og tag ingefæren fra. 

Nu er det klar til brug og kan holde et par uger på køl. 




 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

har i brug for at komme i kontakt med mig, kan i altid sende mig e en mail: Divaenogdenlille@gmail.com