lørdag den 12. november 2016

opskriften på den perfekte hyggeaften!

Havde du spurgt mig for 10 år siden, hvad den perfekte hyggeaften havde været, så havde svaret helt klart været en tur i byen med veninderne og at drikke en hel masse lækre cocktails. Men der er sket rigtig meget de sidste 10 år.
Jeg har faktisk aldrig drukket alkohol fordi det smagte godt, ja jeg drikker hverken, vin eller øl, men en enkelt drink i ny og næ kan jeg godt lide, men jeg husker slet ikke hvornår det sidst er sket, det er i hvert fald 4 år siden, men så slipper jeg jo også for de meget ækle tømmermænd:-)

Den perfekte hyggeaften for mig, er godt selskab, lækker mad og sjov underholdning. Sådan en aften havde jeg arrangeret for godt og vel 3 uger siden.
Vi fik besøg af et vennepar en fredag aften, så maden skulle været noget virkeligt nemt,  jeg er startet i skole og derfor har jeg ikke haft det største overskud, jeg skal lige have fundet en fast rytme at gøre tingene i. De sidste 3 år har jeg stort set været på barsel og har kunnet lave tingene i mit eget tempo.


Men jeg besluttede mig for at vi skulle have tapas, en ret jeg virkelig er vild med, da man får smagt en masse lækre ting på én gang. Det gode ved tapas er, at man selv bestemmer, hvor meget tid man gider at bruge på det, for man kan efterhånden købe så meget lækkert, som allerede er lavet på forhånd.

Det eneste vi selv lavede var faktisk dadler med bacon og melon med skinke og salaten, så det må da siges at være virkelig nemt.






Som underholdning spillede vi 2 virkelig sjove brætspil, nemlig HINT, som vores venner introducerede os for og så det hylende sjove spil, der hedder Det dårlige selskab.
Sidst nævnte spil har du faktisk muligheden for at vinde lige HER


Begge spil kan bestemt anbefales som julegaveønske!

Hvilket brætspil kan du anbefale?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

har i brug for at komme i kontakt med mig, kan i altid sende mig e en mail: Divaenogdenlille@gmail.com