tirsdag den 1. september 2015

Samsovning

Da Amanda kom til verden, havde jeg bestemt en klar holdning om, at hun fra start skulle sove i egen vugge/seng. 
Amanda blev ammet og om natten ammede jeg hende liggende i vores seng. Det var nemmest for alle parter, for at vi ikke blev afbrudt for meget af vores søvn. Men ofte faldt vi begge i søvn igen, sammen i vores seng. 


Amanda har altid haft brug for rigtig meget tryghed, måske skyldes det hun havde kolik som lille, måske fordi hun er sensitiv eller måske er hun bare sådan som person, hun har haft brug for en Voksen ved hendes side, når hun skulle falde i søvn (lige bortset fra hos dagplejemoren) så de første 2 år af hendes liv, har hun sovet hos mor og far i vores seng. 
Jeg husker tydeligt, at jeg havde det oppe at vende med sundhedsplejersken, da Amanda var 4 måneder gammel. Hvortil hun svarede meget afslappet: "bare rolig, når hun når konfirmationsaldren, så gider hun nok ikke det længere" og ja, hun har da nok ret:-)


Jeg føler lidt det har været et tabuemne, at have børn sovende i sengen, så længe, men HEY... Det er virkelig det der fungere her hos os, Ingen af os magter at skulle rende frem og tilbage flere gange i løbet af natten og måske sidde vågen flere timer for at få et ulykkeligt barn til at falde i søvn og Ingen skal gå i seng og være kede af det.  

Amandas søvnmønstre ændrede sig ca. Ved 3 års aldrene, nu har hun lettere ved at falde i søvn, også alene. Når hun først sover, så sover hun ret tungt, men sjovt nok, så ender hun stadig med at vågne op i mor og fars seng. 

Ca. Næsten samme forløb har der været med Ella, så mon ikke også det bliver sådan med lillebror? 

Nu er vores dobbeltseng ihvertfald skiftet ud med en seng, som er 2,40 meter, der burde være plads til os alle;-)

Jeg nyder at vågne op ved siden Af mine børn, skønt med en masse nærvær, tryghed og hygge. 




Hvordan sover i hjemme hos jer? 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

har i brug for at komme i kontakt med mig, kan i altid sende mig e en mail: Divaenogdenlille@gmail.com